Hvad er den bedste investeringsforening?

Den bedste investeringsforening er den, der giver det bedste risikojusterede afkast. Denne mini-guide hjælper dig med at finde den bedste investeringsforening. Du kan anvende rating fra forskellige rating-firmaer. Kåringer er en anden metode til at finde den bedste investeringsforening. Du kan også se på historiske afkast og omkostninger.

Læs også vores artikel: Hvad er en investeringsforening?

Ratings

Morningstar

Morningstar uddeler 1 til 5 stjerner til alle investeringsforeninger, som har eksisteret mere end 3 år. Stjernerne er baseret på en kvantitativ tilgang. Det betyder at Morningstar ikke laver en analyse af foreningens investeringsproces, medarbejdere eller lignende.

Stjernerne gives på baggrund af investeringsforeningens historiske afkast (efter omkostninger). Stjernerne gives indenfor forskellige kategorier, så f.eks. investeringsforeninger, der investerer i danske aktier sammenlignes med hinanden. Stjernerne tager også hensyn til investeringsforeningernes risiko, som måles ved, hvor store kursudsving, der har været.

Morningstars stjerner er tilgængelige i de fleste netbanker og på online investeringsplatforme.

Lipper Leader

Lipper har et rating-system som minder om Morningstars. Desværre er disse ikke frit tilgængelige på det danske marked.

Kåringer

Der laves forskellige kåringer af de bedste investeringsforeninger. Morningstar og Lipper, som blev nævnt ovenfor, laver bl.a. sådanne kåringer.

I pressen er den mest omtalte kåring af investeringer dog fra Dansk Aktionærforening, som hvert år kårer Danmark Bedste Investeringsforening. Kåringen er baseret på historiske afkast og kursudsving samt hvor store omkostninger, der er i den pågældende investeringsforening.

Et resume af resultaterne kan ses på linket nedenfor, men den fulde analyse er kun tilgængelig for medlemmer af Dansk Aktionærforening.

https://www.shareholders.dk/investorviden/104475/aarets-bedste-investeringsforeninger-2020

Historiske afkast og omkostninger

Nordnet

Nordnet har en super brugervenlig side for investeringsforeninger, hvor du kan sortere på både ÅOP (årlige omkostninger i procent) og de historiske afkast på forskellige tidsperioder. Du skal dog være bruger hos Nordnet for at kunne gøre brug af denne sektion.

https://www.nordnet.dk/markedet/investeringsforeninger-liste

Finans Danmark

Finans Danmark har en funktion, hvor man kan sammenligne omkostninger i forskellige investeringsforeninger og se historiske afkast. Det er dog ikke alle de investeringsforeninger, der indgår i oversigten, som er tilgængelige for private investorer, hvorfor oversigten ikke er super anvendelig. Det kræver ikke login.

https://finansdanmark.dk/gode-raad/investering-om-at-investere/investeringsfonde/aaop-beregner/

https://finansdanmark.dk/tal-og-analyser/investeringsfondsstatistikker/afkast-risiko-og-omkostninger/

MorningStar

MorningStar har et meget stort screeningsværktøj med over 21.000 forskellige fonde. Dog er det ikke muligt kun at søge på danske investeringsforeninger, hvorfor værktøjet kan være svært anvendeligt for danske investorer.

https://www.morningstar.dk/dk/screener/fund.aspx#?filtersSelectedValue=%7B%7D&page=1&sortField=legalName&sortOrder=asc

Investeringsforenings-Leksikon