Hvad er indre værdi?

Den indre værdi udtrykker værdien per investeringsbevis af de aktiver, som er i investeringsforeningen.

Indre værdi er et vigtigt begreb i investeringsforeninger og det kan derfor være en god ide at forstå, hvad en indre værdi er.

Hvis du f.eks. har et investeringsbevis i en aktiebaseret investeringsforening, som har en indre værdi på 109 kr., så er det din andel af værdien af de aktier og eventuelle kontanter, som indgår i porteføljen på det tidspunkt, hvor indre værdi blev beregnet.

Hvordan beregnes indre værdi?

Den indre værdi beregnes som foreningens samlede formue divideret med antallet af investeringsbeviser.

Den langt vigtigste del af foreningens formue er den samlede værdi af alle værdipapirer ejet af foreningen i danske kroner. For afdeling MW Compounders er det børsværdien af de aktier, som ejes i de 20-30 aktier, som indgår i porteføljen.

Den samlede værdi af formuen er:

Værdien af foreningens værdipapirer + kontanter på foreningens konti + rettigheder til udbytter, som endnu ikke er modtaget – hensættelser til administrations- og forvaltningsomkostninger

For at finde indre værdi divideres formuen med antallet af investeringsbeviser

Nedenstående tabel viser et tænkt eksempel på, hvordan den indre værdi for en forening kunne se ud.

I eksemplet er formuen i foreningen godt 128 mio. kr. Da der er udstedt 1,2 mio. investeringsbeviser, så bliver den indre værdi per bevis 106,75 kr.

Som det også kan ses, så udgør hovedparten af foreningens formue i eksemplet af værdipapirer. De fleste investeringsforeninger har mulighed for at have op til 10% kontant. Hos MW Compounders kan vi også have 10% stående kontant, men ønsket er at være fuldt investeret, så vi vil typisk have over 99% investeret.

Hvor ofte beregnes indre værdi?

For en børsnoteret investeringsforening beregnes den indre værdi adskillige gange om dagen. Det gøres for at reflektere, at den indre værdi hele tiden ændrer sig. Den ændres, når værdien af de underliggende værdipapirer ændrer sig. Indre værdi opgøres i danske kroner, så valutakurser påvirker også konstant indre værdi, hvis foreningen har udenlandske værdipapirer.

Tages der højde for futures ved beregning af indre værdi?

De fleste investeringsforeninger tager højde for især de amerikanske futures, når de i løbet af dagen beregner indre værdi. Årsagen er, at det amerikanske aktiemarked er det største i verden. Hvis du investerer i en investeringsforening med globale aktier, så vil foreningen typisk have en væsentlig del af sine aktier i USA.

Især på dage med store kursudsving, er det derfor relevant at tage udviklingen i de amerikanske futures med i beregningen af indre værdi. Det er for at tage højde for, at det amerikanske marked først åbner 15:30. Uden futures vil der opstå den situation, at investorer kan spekulere mod foreningen ved at udnytte, at den forventede store kursændring i USA endnu ikke er reflekteret i indre værdi, da den som udgangspunkt vil være baseret på gårsdagens aktiekurser i USA.

Ændrer antallet af investeringsbeviser sig over tid?

Den indre værdi bliver beregnet med udgangspunkt i antallet af investeringsbeviser. De fleste danske investeringsforeninger er såkaldte åbne foreninger. Det betyder, at der hele tiden kan udstedes og indløses investeringsbeviser. Det er derfor, at antallet af investeringsbeviser ændrer sig over tid.

Hvorfor kan man ikke købe og sælge til indre værdi hos market makeren?

Selvom den indre værdi i eksemplet ovenfor er 106,75 kr., så kan du kun købe til indre værdi, hvis der tilfældigvis er en anden investor, som også vil sælge på børsen til indre værdi. Hvis det sker, så bytter du bare beviser med sælgeren med betaling.

Hvis du handler med market makeren, så er der forskel på købs- og salgskursen for beviserne. Det reflekterer, at der er forskel på foreningens indløsningspris (reduktion af antallet af beviser) og emissionspris (forøgelse af antallet af investerings beviser). Dette fradrag er forskellig fra forening til forening. I afdeling MW Compounders er den 0,3% på hver side, så den samlede forskel på market makerens købs- og salgspriser er 0,6%.

Grunden til denne forskel er, at det har til formål at beskytte de eksisterende investorer i foreningen. Der er lidt administrationsomkostninger ved at foretage emission og indløsning. Den største omkostning er dog, at der skal betales kurtage og valutaomveksling, når foreningen skal ud at købe eller sælge værdipapirer. Desuden er der i nogle lande skat på at købe aktier (f.eks. 0,5% i England), som også skal betales.

Var der ikke en forskel på købs- og salgspriser, så ville de eksisterende investorer skulle afholde omkostningerne og derved hele tiden skulle betale for, at der var andre investorer, som ville ud eller ind af foreningen.

Læs vores artikel om handel med investeringsforeninger for mere uddybning af dette emne

Hvorfor er børskursen og indre værdi ikke den samme?

Handelsprisen på børsen er sjældent helt den samme som indre værdi. Som beskrevet ovenfor, så vil kursen f.eks. være forskellig, hvis du handler med marked makeren. Det er den sidste handelspris på børsen, som du kan se i din netbank.

Der handles investeringsbeviser i de fleste investeringsforeninger flere gange om dagen. Men der kan være dage, hvor der ikke handles og så vil seneste børskurs være baseret på indre værdi fra dagen før, som kan være noget forskellig fra indre værdi. I perioder med store kursudsving på de finansielle markeder, kan der også indenfor den enkelte dag være forskelle. Men i det lange løb reflekterer børskursen den indre værdi.

Investeringsforenings-Leksikon