Introduktion til MW Compounders

MW Compounders giver dig mulighed for at investere i 20-30 compounder aktier fra hele verden til en fair pris. Det sker gennem afdeling MW Compounders, som er en dansk børsnoteret investeringsforening. Du kan købe den via de almindelige handelsplatforme.

Her kan du læse om, hvordan du handler

Du investerer sammen med Johannes Møller og Dan Wejse, som selv har investeret betydelige midler i foreningen. Det er os, som beslutter, hvilke selskaber, der skal investeres i. Vi driver en 100% uafhængig kapitalforvalter.

Nedenfor skriver vi mere om foreningen og investeringsprocessen. Desuden har vi lavet en video, hvor vi gennemgår vores investorpræsentation.

Du kan se videoen her

Som det fremgår af firmanavnet, er ordet compounder centralt for os. Compounding interest betyder renters rente på dansk. Compounder aktier er et udtryk, der bruges om aktier, hvor det er godt at være langsigtet aktionær. Det er ofte selskaber, som over mange år er i stand til at levere god vækst i omsætning og indtjening.

Vi ønsker at investere i compounder aktier, som er compounder selskaber, der købes til en attraktiv værdiansættelse. Vi er overbeviste om, at det giver et attraktivt afkast over tid og vi placerer derfor vores egne penge i investeringsforeningen.

Afdeling MW Compounders ønsker at være fuldt investeret i aktier. Vi vil grundlæggende gerne eje aktier, da det historisk har været en attraktiv måde at placere sine penge. Aktiemarkedet svinger over tid, men det er vi villige til at leve med. Generelt gælder det, at man ved køb af aktier skal forvente, at der kommer perioder med svingende kurser. Aktier kræver derfor en længere investeringshorisont.

Rent teknisk foretages rådgivningen af MW Compounders ApS, som er godkendt som investeringsrådgiver af Finanstilsynet. Vi har indgået en rådgivningsaftale med Investeringsforeningen IA Invest om at rådgive afdeling MW Compounders. Afdeling MW Compounders er godkendt af Finanstilsynet.

MW Compounders ApS er ejet ligeligt af Johannes Møller og Dan Wejse. Selskabet blev stiftet i januar 2020 af Johannes Møller og senere kom Dan Wejse med på projektet.

Johannes Møller er 43 år, gift med Nina og har to børn. Han har +20 års professionel erfaring med aktier, er uddannet CFA og Cand. Merc. i Finansiering og Regnskab. Indtil han startede MW Compounders ApS, var han selvstændig investor i 4 år og har tidligere været ansat i bl.a. Nordea Asset Management, BankInvest og Danske Markets.

Dan Wejse er 45 år, gift med Miriam og har tre børn. Han har 17 års professionel erfaring med aktier og er uddannet Cand. Merc. i Finansiering. Tidligere har han været ansat i bl.a. Nordea Asset Management og Nordea Markets.

Grundlæggende ønsker vi at investere i gode selskaber, når værdiansættelsen er attraktiv. De finansielle karakteristika, som vi leder efter ved gode selskaber, er en fornuftig organisk omsætningsvækst, et godt afkast på den investerede kapital og en god kapitalallokering. På det danske aktiemarked kunne det være selskaber som Novo Nordisk, DSV, Coloplast og Ringkjøbing Landbobank. Det er selskaber, som er på en sund langsigtet rejse og hvor det historisk har været attraktivt at være aktionær.

Ud over at lede efter gode selskaber, lægger vi også vægt på at købe aktierne, når værdiansættelsen er attraktiv. Hermed bliver et godt selskab også til en god aktie. Hvis gode selskaber købes, når værdiansættelsen er høj, bliver afkastet ikke nødvendigvis godt.

Vores investeringsproces er, at vi starter med at foretage en strategisk og regnskabsmæssig analyse af de selskaber, som vi overvejer at investere i. Analysen har til formål at forstå forretningsmodel, industri, konkurrencesituation og markedsposition for selskabet. Under dette hører også ledelsen af selskabet og en grundig analyse af, hvordan selskabet historisk har allokeret sin kapital.

Analysen skal munde ud i, om vi fremadrettet kan forvente en god organisk vækst, at afkastet på den investerede kapital er attraktivt og om overskydende kapital vil blive anvendt til fordel for aktionærerne. De to første punkter handler om selskabets organiske drift, mens det sidste punkt handler om ledelsens anvendelse af den overskydende kapital.

I nedenstående tabel har vi forsøgt at vise, hvilken værdiansættelse, man som aktionær kan tillade sig at købe et selskab til givet forskellige niveauer af organisk omsætningsvækst og afkast på den investerede kapital (ROIC).

En høj organisk omsætningsvækst skaber ingen værdi, hvis ikke ROIC er højere end WACC (afkastkravet) og omvendt er et højt ROIC ikke videre attraktivt, hvis ikke selskabet kan vokse. Det er samspillet af de to, som gør et selskab attraktivt og her kan man derfor tillade sig at betale en pris, som umiddelbart ser lidt høj ud.

Lang de fleste selskaber bliver påvirket af konjunkturerne (eller de senere år Covid 19) og der vil derfor være udsving i deres resultater og dermed deres afkast på kapitalen. Det kan vi acceptere, så længe de er attraktive over en konjunkturcyklus.

Kapitalallokering handler om, hvordan selskabet anvender de penge, som er tilovers, når der er investeret i driften. Nogle selskaber har været fantastiske til kapitalallokering gennem opkøb, udbetaling af udbytter og tilbagekøb af aktier. Desværre ser vi også mange tilfælde, hvor det modsatte gør sig gældende. Her kan endda være tale om selskaber, som gør det godt på de to første kriterier, men som destruerer værdi gennem dårlige opkøb.

Det er ofte forholdsvis let at identificere compounder selskaber. For at et compounder selskab bliver til en compounder aktier kræver det dog, at aktien købes til en attraktiv pris. Som tabellen ovenfor viste, kan man betale en umiddelbart høj pris og stadig lave en fantastisk investering, hvis bare selskabet kommer til at have høj vækst og højt ROIC over de næste mange år. Det betyder dog ikke, at man bare skal købe compounder selskaber for enhver pris.

For at finde ud af, om prisen på aktien er attraktiv, bruger vi meget tid på at foretage en disciplineret og konsistent værdiansætte af selskaberne. I vores modeller forsøger vi efter bedste evne at vurdere den fremtidige udvikling for selskabet og hvilken pris, vi kan betale for den forventede udvikling. Vores model tilbagediskonterer det fremtidige cash flow (DCF model).

Ofte finder vi et godt compounder selskab, men hvor værdiansættelsen er for høj. Her sætter vi selskabet på vores watch liste og venter, til der forhåbentlig opstår en mulighed for at købe selskabets aktie på et attraktivt niveau. Vores erfaring er, at de fleste selskaber i perioder kan opleve midlertidig modgang eller blive upopulære i aktiemarkedet og vi ønsker her at være klar til at slå til.